123.  Tertia comparatio cognatorum est, quando a duobus fratribus, quorum communis stipes est pater, tamquam propriis stipitibus descenditur, quales sunt fratrum filii, fratrum nepotes, fratrum pronepotes, abnepotes, atnepotes, trinepotes et ceteri. - Ex hac comparatione lineae laterales seu parallelae nascuntur, quae definiuntur hoc modo: 

Lineae laterales sunt, quae ex duobus oppositis lateribus nunc sursum, nunc deorsum spectant. 

123.   Den tredie sammenligning mellem beslægtede foretager vi, når vi går ud fra to brødre, hvis far er deres fælles stamme, og regner dem hver for sig for en stamme for sig, og stiger ned herfra; så får vi brødrenes sønner, brødrenes sønnesønner, brødrenes oldebørn, tip-oldebørn, tip-tip-olde-børn, tip-tip-tip-oldebørn og så videre. Udaf denne sammenligning kommer sidelinierne eller parallellinierne; de defineres på følgende måde:

Sidelinier er sådanne, der kommer af  to overfor hinanden stillede sider, idet man herudfra går snart opad, snart nedad.

124.  Verum cum cognati, qui ad istum modum descendunt, ab oppositis lateribus se mutuo respiciunt, nascitur linea quae transversa dicitur, eaque vel aequalis vel inaequalis. Nam si aeque distant personae, quae in lateribus oppositis ponuntur a communi stipite, transversa aequalis dicitur. At si inaequaliter, transversa inaequalis appellatur. Sed omnia in hoc schemate clarius conspiciuntur.

124.   Men når cognater, der nedstammer på denne måde fra en fælles forfader, ser over til hinanden fra modstående sider, opstår den linie der kaldes tværlinien; den kan være lige eller ulige. Thi hvis personerne, der står overfor hinanden, er lige langt fra deres fælles rod, kaldes det en lige tvær-linie. Men hvis de er ulige langt fra roden, kaldes det en ulige tværlinie. Men det kan alt sammen ses lettere i dette skema:

125.                                   Schema. 

  A
Janus 
  B

Ab A sursum versus ad Abavum et cetera est linea recta ascendentium, a B deorsum usque ad trinepotem et cetera est recta linea descendentium, reliquae sunt laterales, quae cum inter se conferuntur in transversas aequales et inaequales dividuntur, quemadmodum ex iis constat, quae supra diximus de linea transversa. 

125.                                   Skema. 

  A
Janus 
  B

- Fra A opad, til tip-oldefaderen og så videre, er den lige ascendenslinie, fra B nedad, lige til tip-tip-tip-oldebarnet, er den lige descendenslinie; de andre er sidelinier; når de sammenlignes indbyrdes falder de i lige og ulige tværlinier, som det fremgår af det, vi tidligere har sagt om tværlinier.

Gradus Consanguinitatis.

126.  Gradus aliter ab aliis definitur. Jurisconsultis nihil aliud est gradus quam generatio, ut graduum ordo sit generationum series. Canonistis autem gradus est habitudo personarum distantium, qua cognoscitur, quota distantia personae inter se differunt, hoc est, gradus est intervallum, quo cognoscitur personarum (quae in quaestionem veniunt) inter se propinquitas et distantia.

Metaphora autem sumpta est a gradibus scalarum, seu locorum proclivium. Ut enim in scalis et locis proclivibus a proximo gradu in proximum, atque in quem quaerebamus ista ordine progredimur donec pervenerimus quo tendimus, ita hic gradatim per seriem generationum ducimur a proximo in proximum, qui ab eo nascitur, atque ita deinceps, donec ad eum veniatur quem quaerebamus.

Slægtskabsgrader

126.   Grader defineres forskelligt af forskellige forfattere. For dyrkerne af den klassiske Romerret er en grad det samme som en generation; grad-ordenen er det samme som generationsrækken. For dyrkerne af den Kanoniske Ret betegner graden derimod et bestemt forhold imellem forskellige personer, hvorved det ses hvor stor en afstand der skiller personerne fra hinanden; det vil sige: Graden betegner det mellemrum, hvorved det ses, hvor nære og hvor fjerne de personer, der er tale om, er hinanden.

Metaforen er her taget fra trinene på en stige eller i en skrånende flade (latin: gradus, trin). Thi på en stige og på skrånende flader går vi fra ét trin til det nærmeste, i rækkefølge, til vi når frem til det sted, hvor vi vil hen; og således føres vi her trin for trin gennem rækken af generationer, fra den ene til den, der kommer nærmest efter ham, og så fremdeles, indtil vi kommer til ham, som vi søger.

127.  Porro cum gradus simpliciter a jurisconsultis pro generatione accipitur, duplex est ejus consideratio. Aut enim respicit plures ab eodem stipite immediate ortos, sine respectu ulterioris progressus - ut cum a Jacob plures filii, videlicet Ruben, Simeon, Levi, Judas, nascuntur. Hic quia sunt tres generationes, tres quoque gradus esse statuuntur. Sed haec consideratio graduum ad nostrum institutum parum admodum faciat. Aut spectatur gradus, prout ordine ad remotiores per intermedios progredimur, cum videlicet alii ab aliis progignuntur, et quasi per gradus alios atque alios descendunt, ut cum a Thare nascitur Abraham, ab hoc Isaach, ab hoc Jacob, ab hoc Ruben, ut Abraham fit a Thare in primo gradu, Isaach in secundo, Jacob in tertio, Ruben in quarto. 

127.   Endvidere, når „grad" af de Romerretskyndige tages i betydningen „generation", så gælder det i to betydninger. Enten drejer det sig om flere, der kommer umiddelbart af den samme stamme, uden at forgreningerne videre ud tages i betragtning. Eftersom der blev født Jakob flere sønner, Ruben, Simeon, Levi, Juda .... , så hævder de, at fordi der her er tale om tre generationer, så er der også tre grader. Men denne opfattelse af gradbegrebet er ikke særlig nyttig i forbindelse med ægteskabsinstituttet. Eller der er tale om trin, som vi går frem i rækkefølge, gennem de mellemliggende til de fjernerestående, som når nogle er født af andre og ligesom stiger ned fra det ene trin til det næste. Således blev Tara fader til Abraham, denne til Isak, denne til Jakob, denne til Ruben, så at Tara var beslægtet med Abraham i første grad, med Isak i anden grad, med Jakob i tredie grad og med Ruben i fjerde.

128.  Atque hic respectus graduum et generationum solummodo habetur a canonistis, cum agitur de nuptiis. Ob quam causam doctissimi quidam viri potius retinent definitionem canonistarum, quia congruit ad nuptiarum argumentum, quam jurisconsultorum, quae latius patet, et eorum instituto optime congruit, ut qui de haereditatibus et tutelis disputent.

128.   Kanonisterne forstår kun grader og generationer på denne måde, når det drejer sig om ægteskabet. Derfor holder nogle af de lærdeste mænd sig hellere til Kanonisternes definition (fordi den passer godt til ægteskabssager), end de følger de Romerretskyndiges definition, som rækker videre ud og passer særligt til deres konstruktioner, idet de især beskæftiger sig med arv og formynderskab.

129.  In lineis rectis ascendentium et descendentium nullum plane est discrimen inter supputationem legalem et canonicam. 

Nam juxta jurisconsultos et canonicos computandae sunt personae mediae, si quae sunt, inter illas de quibus quaeritur, ex quarum numero supputatio instituitur, hoc modo:

Si nulla sit persona media inter personas, de quibus quaeritur, erunt in primo gradu, ut Abraham et Isaach descendendo, Isaach et Abraham ascendendo, hoc est, pater et filius sunt in primo gradu, sive ascendas sive descendas. Verum si inter eas personas, de quibus quaeritur, aliae fuerint intermediae personae, numerentur omnes personae, hoc est et mediae et extremae, et tot emergent gradus quot sunt personae, una dempta. Hinc regula canonica: In lineis rectis ascendentium et descendentium tot sunt gradus quot sunt personae, una dempta. 

Gradberegning

129.   Hvad angår de ret op- og nedstigende linier er der overhovedet ingen forskel mellem den Romerretslige og den Kanoniske beregningsmåde.

Hvis der spørges efter graden af beslægtethed mellem to personer, så beregnes dette gradtal udfra antallet af mellemliggende personer, hvis der er nogle. Og såvel ifølge de Romerretskyndige som ifølge Kanonisterne beregnes dette på følgende måde:

Hvis der ikke er nogen person imellem de to, vil de være beslægtede i første grad, således som Abraham og Isak i nedstigende linie, Isak og Abraham i opstigende linie; det vil sige, far og søn er beslægtede i første grad, hvad enten man går opad eller nedad. Men hvis der imellem de personer, om hvis slægtskabsgrad der spørges, er andre ind imellem, skal alle personerne tælles, altså både de, der er imellem, og de, der er yderst, og gradtallet bliver så antallet af personer minus én. Heraf den kanoniske regel:  i ret op- og nedstigende linie er der så mange grader, som der er personer, på nær én.

130.  Ut si quaeras de Thare et Juda, numera personas intermedias et extremas, et habebis quinque personas. Nam inter Thare et Judam sunt Abraham, Isaach et Jacob, tres personae, extremae sunt duae, videlicet Thare et Judas. Conjunctae ergo sunt quinque, ut Thare, Abraham, Isaach, Jacob, Judas. Erit ergo Judas juxta regulam in quarto gradu a Thare descendendo, et Thare similiter ascendendo a Juda in quarto gradu erit. Idem sit de aliis judicium.

130.   Spørger man efter slægtskabsgraden mellem Tara og Juda skal man tælle både de mellemste og de yderste personer, og man får da fem personer. Thi mellem Tara og Juda er der Abraham, Isak og Jakob, tre personer, og yderst er der to, nemlig Tara og Juda. Sammenlagt er der altså fem, nemlig Tara, Abraham, Isak, Jakob og Juda. Juda vil derfor i henhold til reglen være beslægtet med Tara i fjerde grad i nedstigende linie, og Tara tilsvarende beslægtet med Juda i fjerde grad i opstigende linje. På samme måde regner man for de andres vedkommende.*

131.  Sed quare in regula additur "una dempta"? Quia persona per se gradum non facit, sed quatenus est ab alia generata. Quare concinnius hic loqui videntur jurisperiti, cum dicunt: Numera generationes - scilicet progrediendo ordine ad remotiores - et gradus numerasti. Sed canonica regula recte intellecta nihil habet incommodi. 

131.   Men hvorfor tilføjer man „minus én" - ? Svar: Fordi en person ikke udgør en grad i sig selv, men kun for så vidt han er efterkommer af en anden. Her får de Romerretskyndige næsten sagt det bedst med ordene:  Tæl generationerne (nemlig ved at gå frem led for led til de fjerneste), og du har talt graderne. Men den Kanoniske regel er der ikke noget i vejen med, når man forstår den ret.

132.  In lineis collateralibus variant jurisconsulti et canonistae. Jurisconsulti enim eadem ratione in lateralibus numerant gradus, ut in recta ascendentibus et descendentibus. Nam ut generationes, ita et gradus numerant, atque primum gradum tribuunt ei qui proximus est illi de quo quaeritur, juxta regulam eorum: cum quaeritur quo gradu quaeque persona sit, ab eo incipiendum est, de cujus cognatione quaeritur. 

132.   Med hensyn til sidelinierne er de Romerretskyndige uenige med Kanonisterne. De Romerretskyndige tæller graderne i sidelinierne på samme måde som i de ret op- og nedstigende linier, og med samme begrundelse. De tæller generationerne, ligesom de tæller graderne; slægtskab af første grad tilskriver de den, der er nærmest den person, vi går ud fra, i henhold til deres regel, som er:  Når der spørges efter, af hvilken slægtskabsgrad en person er, skal man begynde med den, hvis slægtskabsforhold man spørger til.

133.                                      SCHEMA

Hic si quaeratur, quo gradu Marcus distet a Jona, jubet jurisconsultus, ut ordine a Marco ascendas - nam de illo quaestio est - et per stipitem transeas, unde descendas in aliud latus ordine et gradatim ad Jonam. 

  -  A Marco igitur in primo gradu est Berta, in secundo Anna, in tertio Janus, in 4. Paulus, in 5. Andreas, in 6. Robertus, in 7. Jonas. Distat ergo Marcus a Jona in septimo gradu, ex jurisconsultorum sententia. Eodem modo de aliis omnibus absque omni discrime judicandum est. 

133.                                      Skema.

Hvis der her spørges efter, i hvilken grad Markus er beslægtet rned Jonas, byder den romerretskyndige, at man skal stige op i rækkefølge, fra Markus (thi ham drejer det sig om her) op igennem roden, hvorfra man skal gå ned i den anden side i rækkefølge, led for led, indtil Jonas.

Markus er beslægtet med Berta i første grad, med Anna i anden grad, med Janus i tredie grad, med Paulus i fjerde, med Andreas i femte, med Robert i sjette, med Jonas i syvende. Markus står altså i syvende grad fra Jonas, efter de romerretskyndiges mening. På samme måde skal der regnes med hensyn til alle de andre, uden nogen forskel.

134.  Etsi autem haec supputatio jurisperitorum vera est et accomodata illorum usibus, presertim cum de tutelis, successionibus et haereditatibus disputatur, tamen cum de nuptiis agitur plane otiosa est. Quid enim juverit ad conciliandas nuptias inter Annam et Christiernum, quod inter se sexto distent gradu, cum Anna sit Christierno loco matris. Est enim ejus amita maxima. Quare necessario hic alia instituenda est supputatio, qualis est canonicorum. 

134.   Selv om denne de romerretskyndiges beregning er sand nok, og tilpasset deres behov, fordi de især diskuterer formynderskab og efterfølgelse og arv, så er den dog indlysende unyttig,  når det drejer sig om ægteskabsanliggender. Hvad hjælper det nemlig, når det gælder indgåelse af ægteskab mellem Anna og Christiern, at de er beslægtede i sjette grad, når Anna er i moders sted i forhold til Christiern? Hun er nemlig hans oldefars faster. Derfor må man nødvendigvis indføre en anden beregningsmåde her, nemlig kanonisternes.

135.  Supputatio graduum canonica hoc pacto instituitur: Primum videndum est utrum personae, de quibus quaeritur, distent a communi stipite aequaliter vel inaequaliter - neque refert sive hoc explores descendendo a communi stipite, juxta naturae ordinem, sive ascendendo juxta cognitionis nostrae viam, id quod ideo dico ne assentiamur illis, qui damnant canonicos, eo quod velint a stipite communi inchoandam esse supputationem. 

Si aequaliter ambo distant a communi stipite, eo gradu conjungendi sunt quo distant a stipite, ex quo fit, ut quoto gradu uterlibet eorum distet a communi stipite, eo gradu inter se quoque juncti sint. Hinc regula canonica.

In linea transversa aequali quoto gradu distat una persona a communi stipite, eo etiam altea alteri jungitur. Fratres ergo juxta hanc supputationem sunt in primo gradu, ut Nachor et Abraham, quorum communis stipes, hoc est pater, est Thare. Patrueles junguntur in secundo gradu, sobrini in tertio, sobrinorum filii in quarto, et ita ordine ad alios procedendum est, ut in proposito schemate: Anna et Paulus sunt in primo gradu, Berta et Andreas in secundo, Marcus et Robertus in tertio, Lucas et Jonas in quarto, Probus et Christiernus in quinto.

Porro, si personae, de quibus quaeritur, in linea inaequali a communi stipite distant, ut frater et fratris filia, sobrino propior et sobrina, sobrinus et sobrini filia, gradui nomen ab eo qui remotior est a communi stipite, tribuunt canonici, id quod utilissimo consilio factum est. Nam cum lege cavissent generali, ne ulli matrimonio copularentur intra gradum quintum, quaestio saepe offerebatur an, cum unus esst in secundo vel tertio, alter in quinto gradu alterius lateris, licite contraherent nec ne? Haec quaestio solvitur cum gradui inaequaliter distantium a stipite, nomen tribuitur a remotiore. Si ergo quaeritur, an Berta et Christiernus, ut maneamus in proposito schemate, possint connubio jungi, respondetur quod possint, quia sunt in quinto gradu.

135.   Den kanoniske beregning sker ud fra følgende:  Først må man se på, om de personer, det drejer sig om, står i lige stor afstand fra deres fælles rod, eller om de ikke gør det.  (Og her er det ligegyldigt, om man klarlægger dette ved at stige ned fra den fælles rod ifølge naturens orden, eller ved at stige op ifølge vor erkendelsesvej.  Det siger jeg, for at vi ikke skal slutte os til dem, der fordømmer kanonisterne, fordi de vil, at beregningen skal begynde ved den fælles rod).

Hvis de begge står i samme afstand fra den fælles rod, skal de forenes i den grad hvori de er borte fra roden, således at i samme grad som hver af de to er borte fra roden, i samme grad er de forenede. Heraf følger den kanoniske regel. 

I en tværlinje er en person lige så mange grader fra en anden som den anden er forbundet med ham. Brødre er altså lige så mange grader fra hinanden som deres fælles rod, lige som Nakor og Abraham, hvis fælles rod, deres fader, var Tara. Fætre er forbundne med hinanden i anden grad, sønner af fætre i tredie, sønnesønner af fætre i fjerde, og således videre, trin for trin, som det ses i det viste skema, hvor Anna og Paulus er i første grad, Berta og Andreas i anden grad, Markus og Robert i tredje grad, Lukas og Jonas i fjerde, Probus og Christiern i femte grad.

Desuden, hvis de personer der spørges efter, er i en ulige linje fra den fælles rod, således som en broder og en broders datter, eller en mand der står en anden mand nærmere end dennes kusine, en onkel sammenholdt med en niece, så siger kanonisterne, at graden af beslægtethed mellem de to skal regnes ud fra den, der er fjernest beslægtet. Denne betragtning er såre nyttig. Thi hvis der gjaldt den almene regel, at ingen måtte ægte en slægtning inden for femte grad, så ville man ofte stå over for det spørgsmål, om ægteskabet ville være lovligt, hvis den ene var i anden eller tredje grad, og den anden i femte grad. Dette problem løses, når de der befinder sig ulige langt fra roden regnes for beslægtede i den fjerneste grad. Hvis der altså spørges om Berta og Christiern, for nu at blive i skemaet, kan gifte sig med hinanden, må vi svare, at det kan de godt, for de er beslægtede i femte grad.

136.  Nostris legibus ecclesiasticis cautum est, ne ulli in tertio gradu copulentur. Offerebantur duo in Consistorio Roschildensi, quorum ille in quarto, haec autem in tertio gradu fuit. Hic judices recte ex regula canonica pronunciarunt eos non contra legem nostram, quae vetat contractus conjugales fieri in tertio gradu, facturos, si contraherent, ut qui in quarto gradu censerentur esse. Atque hinc regula illa approbata a doctis extructa est, quae est in Decretis.

136.   Ved vore kirkelige love er det fastsat, at to, der er beslægtede med hinanden i tredie grad, ikke må have kønslig omgang med hinanden. - Der blev en gang ført to personer frem for Roskilde Konsistorium, af hvilke den ene var efterkommer i fjerde led, den anden i tredie led efter en fælles stamfader. Her erklærede dommerne retteligt udfra den Kanoniske regel, at hvis de havde omgang med hinanden, ville de ikke handle imod vor lov, som forbyder, at ægteskaber indgås mellem personer, der er beslægtede i tredie grad. Og herpå bygger den regel, som de lærde anerkender, og som ses i "Gratians Dekret".*

137.  Collateralium in linea inaequali, quoto gradu remotior distat a communi stipite, toto distant inter se, hoc est, quoto gradu remotior distat a communi stipite, eodem etiam a quolibet per aliam lineam descendentium distat. Hae regula verissima et certissima est, modo accipiatur sine calumnia et sophistica, eo sensu quo tradita est. Neque enim regula hoc vult, ut statuamus simpliciter a se invicem peraeque distare eos, quorum unus est in secundo, et alter in quinto gradu alterius lateris. Sed ut quantum ad jus connubialis contractus attinet, aeque distare censeantur.

137.   To beslægtede i to forskellige sidelinier, der er ulige langt fra deres fælles rod, er så langt fra hinanden som det største antal led, der er mellem dem og deres fælles stamme. Det vil sige, så mange led som den af de to, der er længst fra stammen, er fra denne, så mange grader er de fra hinanden, når det drejer sig om to fra forskellige sidelinier. Denne regel er ganske sand og helt sikker, hvis den blot forstås uden løgn og spidsfindighed og blot tages, som den er overleveret. Thi det er ikke meningen med denne regel, at vi skal hævde, at to personer i almindelighed er lige langt fra hinanden, når den ene er andet led fra en fælles stamfader, medens den anden er femte led i en anden siderække. Men hvad angår retten til at indgå ægteskab skal man regne dem for lige langt fra hinanden.

138.  Significatur igitur regula ista supervacaneum esse disputare de descendentibus in altera linea, id est de iis, qui sunt posteriores primo gradu a stipite, modo in alterius fratris linea is de quo quaeritur, in quinto sit a communi stipite gradu. Ut si unus fuerit in quolibet gradu descendentium ab uno latere, alter vero in quinto, canonici recte juxta regulam traditam nuptias concedunt - nam ambo censentur in quinto gradu. 

138.   Denne regel betyder altså, at det er overflødigt at diskutere descendensen i den ene linie, det vil sige at tage hensyn til dem, der er mere end eet trin fra roden, hvis blot den anden, der er på, og som befinder sig i en anden broderlinje, er i femte led fra den fælles rod. Altså, hvis den ene er ligegyldigt hvilket led i descendensen på den ene side, medens den anden er i femte led, så giver kanonisterne tilladelse til ægteskab - og med rette, i henhold til den overleverede regel.

Tilbage til forrige del  -  videre til næste del    -   eller frit valg:  

         1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32