154.  Hanc nostram legis generalis enarrationem clarissime confirmat definitio propinquitatis a Mose Levit. 21. tradita, ubi in hanc sententiam loquitur Moses: Super anima nullus (scilicet sacerdotum) contaminetur in populis suis, nisi super propinquitate sua, hoc est propinquo suo, nempe super matre sua et super patre suo, et super filio suo, et super filia sua, et super fratre suo, et super sorore sua. Sub hac enumeratione continentur et illi, qui in horum numero sunt. 

154.  Denne vores fremstilling af den almene lov bekræftes på det tydeligste af den bestemmelse af nærhed, som Moses gav i 3. Mos. 21, hvor han taler dette ord: Ingen (nemlig af præsterne) må gøre sig uren ved lig blandt sin slægt, med mindre det er hans nærhed, det vil sige hans nærmeste slægtninge, hans mor eller far, hans søn eller datter, hans bror eller søster. - I denne opregning indeholdes også de, der er i deres sted.

155.  An non haec definitio propinquitatis per omnia congruit cum enarratione nostra? Proximus enim supra me est pater et mater, proximus juxta me est frater et soror. Proximus infra me est filius et filia. 

Patrueles ergo consobrini, consobrinus et amitina sub hac lege non comprehenduntur. Nam patruelis mea, consobrina mea, aut amitina mea, non sunt mihi proxime, neque supra me neque juxta me neque infra me. Proinde lege divina non cogor ab illarum nuptiis abstinere, sed de humanis legibus suo loco dicemus, quas nemo pius contempserit. 

155.  Stemmer ikke denne bestemmelse af nærhed overens med vores fremstilling i alle måder? Thi nærmest over mig er far og mor. Nærmest ved siden af mig er bror og søster. Og nærmest under mig er søn og datter.

Fætre og kusiner, en nevø og en tante, indesluttes ikke i denne lov. Thi min kusine, min niece, eller min faster, er ikke mine nærmeste, hverken over mig, eller ved siden af mig, eller under mig. Derfor tvinges jeg ikke ved nogen Guddommelig lov til at afstå fra at gifte mig med dem. Men om de menneskelige love vil vi tale på rette sted; dem skal ingen from mand foragte.

156.  Maximilianus Imperator patruelem suam in uxorem duxit, quae res tametsi imperitos offendit, tamen culpa caruit. Nam principes neque communi lege, nisi quantum ad justitiam attinet, ut nemini contra leges fiat injuria, tenentur, neque illorum facta, modo a Deo non sint prohibita, transferenda sunt ad imitationem, praesertim cum subditi aliam legem habeant, cui eos propter publicum bonum obedire oportet.

Quod ergo licuit Maximiliano, non statim licebit cuivis nobili aut plebeio in Romano Imperio. Sed hac de re infra copiosius dicendum erit.

156.  Kejser Maximilian tog sin kusine til hustru, og ukyndige tog anstød heraf, men der var ikke noget forkert i det. Thi fyrsterne er ikke bundet af den fælles lov, uden hvor det gælder retfærdigheden - thi ingen må lide uret imod lovene - og fyrsternes gerninger kan ikke tages som forbillede til efterfølgelse; blot må de ikke være forbudt af Gud. Det er især, fordi undersåtterne skal have en anden lov, som de bør lyde på grund af det almene vel.

Hvad der altså var tilladt for Maximilian bliver ikke straks tilladt for andre, høje eller lave, i det romerske rige. Men om dette skal der tales udførligere siden.

157.  Porro, cum lex generalis vetat copulari propinquos, quales sunt parentes et liberi, et qui in illorum numero sunt, item fratres et sorores, sciendum est, quinam in ordine parentum, et qui in numero filiorum habendi sint.

In ordine parentum sunt, et qui sunt juxta parentes, seu ad latera parentum transversa et aequali linea, et qui sunt recta linea supra parentes. Ad latera quidem patris mei sunt patruus et amita, matris vero, avunculus et matertera. Supra vero parentes sunt patris et matris respectu, avus avia, proavus proavia, abavus abavia et ceteri. De his tradunt regulam: Prohibitio ascendentium et descendentium in recta linea est perpetua. - Adduntque facete, si hodie viveret Adam, in celibatu illi fore vivendum! Verum alii in quinto gradu redire jus contrahendi contendunt, sed potius eorum sententia probanda est, qui perpetuam prohibitionem esse malunt.

In ordine filiorum sunt omnes, qui sunt in eadem linea descendente, hoc est, omnes qui recta linea a stipite descendunt. Item omnes qui a fratri meo et sorore mea nascuntur. Nam ego, frater meus et soror una caro sumus. 

157.  Endvidere, efter som den almene lov forbyder forbindelser mellem de nærmeste - det vil sige mellem forældre og børn, og dem der er i deres sted, og ligeledes mellem brødre og søstre - så må man vide, hvem der skal regnes i forældres sted og i børns sted.

I forældres sted er både de, der er hos forældrene, men i en lige tværlinie ved forældrenes side, og de, der er i ret linie over forældrene. Ved min fars side står min farbror og faster, ved min mors side står min morbror og moster. Over forældrene står, set ud fra faderens og moderens plads, bedstefar og bedstemor, oldefar, oldemor, tip-oldefar, tip-oldemor og så videre. Om dem gælder reglen: Forbudet mod forbindelser i op- og nedstigende linie gælder ubegrænset. (Og man tilføjer vittigt, at hvis Adam havde levet i dag, skulle han leve ugift!) Men andre siger, at retten til at gifte sig går indtil femte grad; men man må snarere holde sig til dem, der foretrækker at sige, at forbudet gælder ubegrænset.

I børns sted er alle de der befinder sig i samme nedstigende linie, det vil sige alle, der nedstammer i lige linie fra stammen; ligeledes alle der fødes som børn af min bror og min søster. Thi jeg og min bror og min søster, vi er ét kød.

158.  Similiter in transversa linea ab amita et matertera sursum ascendendo perpetua quoque est prohibitio. Amita enim et matertera ceteraeque deinde personae ascendentes, cum nepotibus aliisque descendentibus comparatae eorum parentum, quibus aequali linea transversa adjunguntur, vicem obtinent, id quod in patruelibus, amitinis et consobrinis nullum locum habet. Similiter descendendo a fratris et sororis filia perpetua est prohibitio, quia comparatae inter se parentum et filiorum vice funguntur. Quare laudandus est Paulus Jurisconsultus, qui tempore Alexandri Imperatoris vixit, qui jus gentium esse docet, hanc de qua loquimur prohibitionem. Sororis, inquit, proneptem non possum uxorem ducere, quoniam parentis loco illi sum. Est enim prohibitio, ut diximus, universalis, non solum inter ascendentes et descendentes in recta linea, verum etiam in transversis linieis, inter eos qui parentum et liberorum loco sunt.

Jam veniemus ad declarationem utriusque, hoc est legis generalis et definitionis propinquitatis, hoc est ad particulares seu speciales leges, quae ex communi lege concluduntur, quemadmodum declarabimus.

158.  På samme måde gælder der et ubegrænset forbud i tværlinien, når man stiger op fra faster og moster. Thi ser man faster og moster, og de andre i opstigende linie, i forhold til deres nevøer og andre efterkommere, så er de i forældrenes sted i forhold til dem, som de forbindes med i en lige tværlinie, så at fætre, kusiner og næstsøskendebørn udelukkes. I nedstigende linie fra en niece gælder også et ubegrænset forbud; thi stillet over for hinanden er de som forældre og børn. Derfor bør man prise juristen Paulus, der levede på kejser Alexanders tid, og som lærte, at det forbud, vi her taler om, var en del af folkenes ret. Jeg kan ikke, sagde han, tage min søsters oldebarn til hustru, fordi jeg er hende i faders sted. Forbudet er nemlig almengyldigt, som vi har sagt, ikke blot blandt beslægtede i ret op- og nedstigende linie, men også i sidelinierne, blandt dem, der er i forældres og børns sted.

Nu vil vi gå over til fremstillingen af disse to, nemlig den almene lov, og bestemmelsen af „nærhed", det vil sige de enkelte eller særlige love, der sluttes ud fra den fælles lov, sådan som vi vil gøre rede for.

Prima Lex Specialis

159.  Pudorem patris tui et matris tuae non discooperies.

Hoc est, filia patri non nubet, nec filius matrem in uxorem ducet, seu - quod idem est - pater non ducet filiam in uxorem, nec mater filio nubet. Nullus enim limes est inter has personas, proxime enim se attingunt. Concluditur igitur haec lex ex generali lege, ut species a suo genere, seu hypothesis a sua thesi. Homo ad proximam suae carnis non accedet. 

Mater et filia sunt filio et patri proxime, quare nec pater filiam, nec filius matrem in uxorem ducet. Haec lex comprehendit etiam eos, qui loco parentum et filiorum sunt. Recte igitur Jurisconsultus: Nuptiae non possunt contrahi inter eos qui parentum et liberorum sunt numero, sive proximi sive remotiores gradus spectentur. 

Poena gemina violatoribus hujus legis debetur: una corporalis, nempe mors, altera specialis, videlicet maledictio. Nam si qui violat novercae torum morietur, et erit maledictus, multo magis qui hanc legem transgreditur.

Første særlige lov

159.  Din faders og din moders blusel må du ikke blotte. 

Det vil sige, en datter skal ikke ægte sin fader, og en søn må ikke tage sin moder til hustru; eller, hvad der er det samme: en fader må ikke tage sin datter til hustru, og en moder må ikke ægte sin søn. Thi der er ingen grænse mellem disse personer; de står hinanden helt nær. Denne lov sluttes altså af den almene lov, ligesom arten ud fra slægten, og hypotesen ud fra tesen. Et menneske skal ikke komme sit køds nærmeste nær. 

Moderen og datteren står faderen og sønnen helt nær; derfor må faderen ikke tage sin datter til hustru, og sønnen ikke sin moder. Denne lov omfatter også dem, der er i forældres og børns sted. Med rette har en lovkyndig sagt: Ægteskab kan ikke indgås mellem dem, der er i forældres og børns sted; det gælder såvel de nærmeste som de fjernere grader. 

Den der krænker denne lov er hjemfalden til en dobbelt straf. Den ene er legemlig, nemlig døden. Den anden er af en særlig art, nemlig forbandelse. Thi den, der krænker sin stedmoders leje skal dø, og han skal være forbandet; og så meget mere den, der overtræder denne lov.

Secunda Lex Specialis

160.  Pudorem sororis tuae, filiae patris tui, aut filiae matris tuae, quae genita est domi, vel genita est foris, non revelabis.

Hujus legis eadem ratio est quae superioris. Ut enim nihil propinquius est filiae et filio, si sursum spectes, quam pater et mater, ita si ad latera respicis nullum intervallum inter fratres et sorores, sive sint nati ab utrisque patre et matre, sive ab alterutro. Eodem modo ergo concluditur haec lex a generali, ut prima.

Porro foris et domi nasci alii aliter interpretantur. Quibusdam enim domi nasci est legitime nasci, foris autem illegitime. Aliis a patre nasci ab alia uxore est domi nasci, ex matre nasci ex alio viro est foris nasci.

De poena corporali violatae hujus legis Moses loquitur Leviticus 20. cum ait: Si quis acceperit sororem suam filiam patris sui, occidetur in conspectu populi. Spiritualis poenae meminit idem Moses, Levit. 27: Maledictus qui dormit cum sorore sua.

Anden særlige lov

160.  Din søsters blusel, hvad enten hun er din faders eller din moders datter, hvad enten hun er født hjemme eller ude, hendes blusel må du ikke blotte.

Grunden til denne lov er den samme som grunden til forrige. Thi ingen er opadtil nærmere en søn eller en datter end faderen og moderen. Derfor, når man ser til siden, er der ingen afstand mellem brødre og søstre, hvad enten de har både far og mor fælles, eller kun den ene. På samme måde udledes derfor denne lov af den almene, som før.

Endvidere fortolkes ordene „født hjemme eller ude" forskelligt af de forskellige. For nogle er det „at være født hjemme" det samme som at være født i lovligt ægteskab, og „at være født ude" det samme som at være født udenfor ægteskab. For andre er en person „født hjemme", hvis moderen er gift med en anden end faderen, medens en person er „født ude", hvis faderen er gift med en anden end moderen.

Om den legemlige straf for at krænke denne lov taler Moses i 3. Mos. 20, når han siger: Hvis en mand tager sin søster, sin fars datter, til ægte, skal han dræbes i folkets påsyn. Om den åndelige straf taler Moses i 5. Mos. 27: Forbandet enhver, som sover med sin søster!

Tertia Lex Specialis

161.  Pudorem nepotis tui aut neptis tuae non revelabis.

Hoc est, avia non nubet nepoti, nec avus neptem in uxorem ducere. - Ratio legis est, quod avus et avia parentum loco sunt, ut nepos et neptis liberorum. Qui tametsi se proxime non attingunt, tamen majorem reverentiam nepos avo exhibet quam patri, et avus nepotem arctiore dilectionis vinculo complectitur quam filium. Poenae ergo transgressoribus hujus legis eaedem proponuntur quae violatoribus primae legis specialis. 

Tredie særlige lov 

161.  Dit barnebarns blusel må du ikke blotte.

Det vil sige, en bedstemor må ikke ægte sin sønnesøn eller dattersøn, og en bedstefar må ikke tage sin sønnedatter eller datterdatter til hustru. Grunden til loven er, at bedstefader og bedstemoder er i forældres sted, ligesom børnebørn er i børns sted. Selvom de ikke står hinanden helt nær, så skylder dog barnebarnet sin bedstefar større ærbødighed, end det skylder sin far, og bedstefaderen er bundet med et fastere kærligheds bånd til sit barnebarn end til sit barn. Derfor gælder samme straf for dem, der overtræder denne lov, som for dem, der overtræder den første særlige lov.

Quarta Lex Specialis

162.  Pudorem amitae tuae non discooperies.

Ratio legis est, quod amita sit loco matris, ut quae ad latus sit patri. Cum igitur fratris filius amitam ducere prohibetur, amita quoque illi prohibetur nubere. Jam si fratris filius non potest ducere amitam, profecto nec fratris filia potest nubere patruo suo, aut avunculo, nec frater fratris filiam, nec neptem, nec proneptem. Nam cujus filiam ducere non possum, nec ejus neptem, proneptem, abneptem, atneptem, trineptem et cetera licet mihi ducere. Siquidem cuicumque feminae non licet mihi nubere, eam non licebit mihi in uxorem ducere, et contra, quam non licet mihi ducere, ei non licebit mihi nubere. Utrinque enim eadem est ratio. 

Cum ergo non licet feminae nubere avunculo aut patruo, non licebit profecto avunculo aut patruo filiam sororis aut fratris sui ducere. Nam cum una persona prohibetur, reliquae omnes quae sunt in pari gradu, cum illis prohibentur. Siquidem ex iis, quae vetantur, certa norma de iis, quae non expresse ponuntur, petenda est. 

Fjerde særlige lov 

162.  Din fasters blusel må du ikke afdække.

Grunden til loven er, at fasteren er i moders sted, fordi hun er ved faderens side. Når det altså forbydes brorsønnen at ægte fasteren, så forbydes det også fasteren at ægte ham. Hvis nu brorsønnen ikke kan gifte sig med fasteren, så kan brordatteren så vist heller ikke ægte sin farbror eller sin morbror; ej heller må en mand gifte sig med sin brors datter eller sin brors barnebarn eller oldebarn. Thi hvis jeg ikke kan gifte mig med en mands datter, må jeg heller ikke ægte hans andre kvindelige efterkommere. Og hvis en kvinde ikke må gifte sig med mig, må jeg heller ikke tage hende til ægte; og omvendt: den kvinde jeg ikke må gifte mig med, hun må heller ikke ægte mig. Der er den samme begrundelse i de to tilfælde.

Når altså en kvinde ikke må gifte sig med sin morbror eller farbror, da må såvist heller ikke morbroren eller farbroren tage sin søsters eller brors datter til ægte. Thi når én person har forbud, så har alle de andre, der er i samme grad, også forbud. - Således uddrager man en fast regel i tilfælde, der ikke er udtrykkelig nævnt, udfra det, der forbydes.

Quinta Lex Specialis

163.  Pudorem materterae tuae non discooperies.

Hujus legis ratio ex superius dictis manifesta est. Est enim matertera loco matris, ut quae illi ad latus, hoc est, in transversa linea aequali sit proxima.

Femte særlige lov

163.  Din mosters blusel må du ikke afdække.

Grunden til denne lov fremgår tydeligt af det, der allerede er sagt. Moster er nemlig i mors sted, hun er jo nærmest hende til siden, det vil sige i lige tværlinje.

Tilbage til forrige del  -  videre til næste del    -   eller frit valg:  

         1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32