Tilbage til forrige del - videre til næste del - eller frit valg: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Vejledning i Ægteskabssager 1572
Del 9 (side 50-54) 113.
SCHEMA. 113.
Skema. 4
Tip-oldefar på mødrene side.
Janus: - Hi omnes generali nomine liberi dicuntur. Qui vero infra hos sunt posteri nominantur, ut Adae filius Seth, nepos Enos, pronepos Cainan, abnepos Malalehel, atnepos Jareth, trinepos Enoch, atque hi liberi dicuntur. Qui vero infra hos sunt - Mathusalem, Lamech, Noë, Sem et ceteri - posteri Adae nominantur.
114.
Skema. Disse kaldes alle med en almindelig betegnelse børn. De, der følger efter dem, kaldes efterkommere. Således var Adams søn Set, hans sønnesøn Enosj, hans sønnesøns søn Kenan, hans sønnesøns sønnesøn Mahala'el, hans sønnesøns sønnesøns søn Jered, hans sønnesøns sønnesøns sønnesøn Enok; øg disse kaldes hans børn. Men de, der følger efter disse, Metusalem, Lemek, Noa, Sem og så videre, kaldes Adams efterkommere.
115. Comparantur autem seu relative opponuntur perpendiculariter pater et filius, avus et nepos, proavus et pronepos, abavus et abnepos, attavus et atnepos, tritavus et trinepos, majores et posteri. Addamus schema cum ascendentium tum descentium, in recta linea. 115. Vi kan sammenholde, eller stille overfor hinanden, i en lodret linje: far og søn, bedstefar og sønnesøn eller dattersøn, oldefar og oldebarn af hankøn, tip-oldefar og tip-oldebarn af hankøn, tip-tipoldefar og tip-tipoldebarn af hankøn, tip-tip-tip-oldefar og tip-tip-tip-oldebarn af hankøn, forfædre og efterkommere. Vi tilføjer et skema over både opstigende og nedstigende slægtninge i ret linje:
116. Schema.
Majores.
Hic Janus sursum spectans filium refert, deorsum vero patrem. Numerus appositus et comparationem superiorum et inferiorum, et gradus ascendentium et descendentium indicat. Linea a Jano sursum versus recta ascendendum dicitur. At linea a Jano deorsum versus appellatur recta descendentium. Sed paulo post de lineis dicetur. 116. Skema.
Forfædre.
Janus. Her står Janus som søn, hvis han ser opad, og som far, når han ser nedad. Det vedføjede tal angiver, dels en sammenligning mellem de ovenover og de nedenunder placerede, dels en sammenligning mellem slægtskabsgraderne i op- og nedstigende linje. Linien, der stiger lodret op fra Janus, kaldes ascendensen, medens linien, der går lodret ned fra Janus, kaldes descendensen. Senere skal vi sige mere om linierne. Desuden sættes over for hinanden, i lige store tværlinjer, bror og bror, nærmest Janus, ligesom bror og søster, og søster og søster. Under dem kommer søskendebørnene; hvis deres fædre er Janus' brødre betegnes de brorsønner og brordøtre. Hvis den ene har Janus' bror til far, og den anden hans søster til mor, kaldes de søskendebørn. Og hvis de er sønner af to søstre kaldes de søskendebørn. Under dem kommer næstsøskendebørnene. Næstsøskendebørnenes børn kaldes på gammelt dansk „førstefrænder".
117. Schema
Post hos sobrinorum filii, nepotes, pronepotes, et ceteri. - Idem judicium sit de femellis. In linea inaequali quomodo fiat comparatio, ostendit sequens schema. 117. Skema.
Efter disse kommer „førstefrænderne", næstsøskendebørnenes børn, og efter dem deres børnebørn, oldebørn og så videre. Det samme gælder de kvindelige led. Hvordan sammenligningen falder ud i en ulige linie, viser følgende skema:
118. Schema. Janus
118. Skema. Janus
1. Peter vil kalde Andreas sin brorsøn, medens han vil kalde Robert for sin brors sønnesøn og Jonas sin brors oldebarn, Christiern sin brors tip-oldebarn og Johannes sin brors tip-tip-oldebam. 2. Jakob vil kalde Paulus for sin farbror. Robert vil han kalde sin fætters søn, Jonas sin fætters sønnesøn, Christiern sin fætters oldebarn, og Johannes vil han kalde sin fætters tip-oldebarn. 3. Markus vil kalde Paulus for sin grand-onkel - eller sin fars farbror, medens han vil kalde Andreas for sin halvfætters far, Jonas sin halvfætters søn, Christiern sin halvfætters sønnesøn og Johannes sin halvfætters oldebarn. 4. Lukas vil kalde Paulus sin oldefars bror og Andreas for sin oldefars brorsøn. Robert vil han kalde sin oldefars brors sønnesøn, Jonas (der står på samme trin som Lukas) sin oldefars brors oldebarn, Christiern bliver hans oldefars brors tipoldebarn og Johannes hans oldefars brors tip-tipoldebarn. 5. Probus vil kalde Paulus for sin oldefars farbror, Andreas for sin oldefars farbrors søn, Robert sin oldefars brors sønnesøn, Jonas sin oldefars farbrors oldebarn, Christiern sin oldefars farbrors tip-oldebarn, Johannes sin oldefars farbrors tip-tip-oldebarn.* 6. Albert vil kalde Paulus for sin oldefars farbrors far, og Andreas sin oldefars farbrors fars søn, og så fremdeles i rækkefølge nedad til sønnesønner, oldebørn og så videre, alle efter oldefaders farbrors far. Til den anden side kan en sammenligning foretages på denne måde:
119. Schema.
1. Anna vocabit Johannem fratris filium, Claudium fratris nepotem, Jacobum sororis filium, Probum sororis nepotem. 119. Skema.
l. Anna vil kalde Johannes sin
brorsøn, Claudius sin brors sønnesøn, Jakob sin søstersøn, Probus sin
søsters sønnesøn.
Lineae
Consanguinitatis. Metaphora sumpta videtur a lineis fabrorum. Ut enim illi lineas pingunt, quarum ductum in aedificando sequuntur, ne aberrent, ita in cognatorum examine ordines cognatorum describimus, quos cum intuemur et gradibus et numero absque omni errore eos discernimus. Linearum differentiae ex diversitate comparationis cognatorum inter se sumuntur. Quare cum haec comparatio in genere sit triplex, erit et triplex linea. Slægtslinier 120. Klasserne af beslægtede kaldes traditionelt linier. En linie defineres, hvad vort anliggende angår, på denne måde: En linie er en ordnet mængde af personer, der er knyttede sammen ved blodsslægtskab, og som nedstammer fra samme rod. En linje omfatter forskellige grader, og vi skelner mellem disse grader ved nummerbetegnelser. Det er tale om en metafor hentet fra håndværkernes linier. Thi således som disse tegner linier, som de følger, når de skal bygge, for at de ikke skal lave fejl, således beskriver vi mængderne af beslægtede, når vi undersøger dem. Når vi så betragter disse beslægtede, betegnede med grad og nummer, kan vi skelne imellem dem uden at tage fejl. Forskellene mellem linierne kommer af den forskellighed, der viser sig, når beslægtede sammenholdes indbyrdes. Eftersom denne sammenligning i almindelighed falder i tre dele, vil linien være delt i tre.
121. Prima comparatio cognatorum est sursum versus perpendiculariter, ut filii ad patrem, patris ad avum, avi ad proavum, proavi ad abavum, abavi ad attavum, attavi ad tritavum, hinc ad majores. Linea quae ex hac comparatione nascitur dicitur ascendentium, quae hoc modo definitur: Linea ascendentium est quae sursum versus recta tendit, hoc est, quando numerando ascendimus a filio ad patrem, ab hoc ad avum usque ad tritavum, tritavi patrem et avum ceterosque quibus non sunt peculiaria vocabula. 121. Den første sammenligning mellem beslægtede er sammenligningen lodret opadtil, som sønnens sammenligning med faderen, faderens med bedstefaren, bedstefarens med oldefaren, oldefarens med tip-oldefaren, tip-oldefarens med tip-tip-oldefaren, tip-tip-oldefarens med tip-tip-tip-oldefaren og herfra videre til forfædrene. Den linie, der opstår af denne sammenligning, kaldes ascendenslinjen, og den defineres på denne måde: Ascendenslinien er den, der rækker opad i lige linie, det vil sige den, vi får, når vi stiger opad, idet vi tæller fra søn til far, fra denne til bedstefaren indtil tip-tip-tip-oldefaren og tip-tip-tip-oldefarens far og bedstefar og til de øvrige, som der ikke er særlige ord for.
122. Secunda comparatio cognatorum deorsum versus perpendiculariter vergit, utpote a patre
ad filium, a filio ad nepotem, a nepote ad pronepotem, hinc ad abnepotem,
atnepotem, trinepotem. Ex hac comparatione nascitur linea descendentium, quae hoc modo definitur: 122. Den anden sammenligning mellem beslægtede er den, der hælder lodret nedad, som fra far til søn, fra søn til sønnesøn, fra sønnesøn til oldebarn, herfra til tip-oldebarn, tip-tip-oldebarn, tip-tip-tip-oldebarn. Udaf denne sammenligning kommer descendenslinien; den defineres på følgende måde: Descendenslinien er den, der går lige ned, det vil sige den linje, vi får, når vi går frem, idet vi tæller fra far til søn, fra denne til sønnesøn, videre til oldebarn og så videre.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||