Videre til        kap 1    kap 2     kap 3    kap  4    kap 5     kap 6    kap 7                       kap 9    kap 10    kap 11    
 

s. 86
Caput 8.

Haec omnia ante annum Christi 1120 gesta sunt, circa quem ad 1130 fere Sigvardus Jorsalafare rerum in Norvegia potitus est; A quo anno 1124 Grønlandos Episcopum Arnhaldum impetrasse meminimus superius, Enero quodam Socconis filio ad hoc in Norvegiam misso; quae res postea Enero satis magni constitit. Etenim Arnhaldus Grønlandiae Episcopus navem eximiam in desertis sinibus Grønlandiae repertam et pro nautarum (qui Norvegi fuerant, vel inedia vel peste nescio qua extinctorum) salute illius saeculi more velut donarium quoddam in cathedrae possessionem
redactam, contra defunctorum haeredes ex Norvegia advenientes obtinere conatus Enerum praedictum ad cujusdam Norvegi caedem impulit; quam Norvegi mercatores, qui ibidem tribus navibus aderant, ipsius Eneri nece ulti sunt in frequenti quodam incolarum conventu, ipso Arnhaldo Episcopo expiranti Enero gremium supponente, circa 1131 aut deinceps ad 1136, tempore nempe Haralldi Gille, Regis Norvegiae.



Ottende kapitel[1]

Alt dette skete før det Kristi år 1120. Fra den tid og indtil omtrent år 1130 havde Sigurd Jorsalfar magten i Norge. Vi har før nævnt, at grønlænderne fik Biskop Arnold af ham i året 1124, efter at en vis Einar Sokkesøn var sendt til Norge for at forhandle herom. Men det kom siden Einar dyrt at stå, på denne måde:  Man fandt et prægtigt skib ude i Grønlands ubygder, men sømændene på skibet, alle nordmænd, var døde - om de var døde af sult eller sot, vidste man ikke. Arnold, Grønlands Biskop, ville, at skibet skulle gives til Kirken, for sømændenes frelses skyld, sådan som det var skik den gang, men det ville arvingerne ikke. De kom fra Norge for at kræve deres ret, men Arnold drev den førnævnte Ejnar til drab på en nordmand. De norske købmænd, der var der til stede med tre skibe, hævnede drabet ved at slå Einar ihjel på et talrigt besøgt folkemøde, og Einar døde i Biskop Arnolds favn. Dette skete år 1131 - andre siger år 1136. Da var Harald Gille[2] konge i Norge.



Tegning af enkeltkam. Den er funden i 'Østerbygden' og er antageligt fra det 12. århundrede



[1]   Det bemærkes, at mens bogens andre kapitler hver har en overskrift, der kort fortæller om indholdet, gælder dette ikke 8. kapitel.
[2]   Harald Gille var konge i Norge fra 1130 til han blev myrdet 1136.  Han var født på Irland og kom til  Norge 1127 og hævdede at være søn af kong Magnus III Barfot.

 

Kommentar til 8. kapitel

Det korte kapitel bygger på 'Einar Sokkesøns Saga'. Einar Sokkesøn og hans virke for Grønlands biskop synes at være historiske kendsgerninger.


 


Videre til        kap 1    kap 2      kap 3    kap  4    kap 5     kap 6    kap 7                       kap 9    kap 10    kap 11