Introduktion

På hjemmesiden ichthys har jeg samlet nogle texter, der ikke kun siger noget om kristendommens udvikling gennem tiderne, men som jeg også synes er lette at læse, ja ligefrem underholdende, hvis det ikke er for respektløst at bruge ordet underholdende i denne forbindelse. Den text jeg har fundet frem her er, synes jeg nok, både let læst og underholdende, til gengæld er den ikke så teologisk dybsindig. Det er kort og godt en formaning til den kristne menighed i det daværende Frankrig  ( = Gallien) om at opføre sig ordentligt og anstændigt, som kristne mennesker bør. 

Teksten nedenunder er fra ca. 500, og den kommer på både latin og dansk. Du vil se at der er mange uregelmæssigheder i det latinske, det kommer sig af at det latinske sprog var i udvikling, og i øvrigt skriver forfatteren, biskop Caesarius, til almindelige mennesker, det vil sige almindelige medlemmer af de kristne menigheder i Gallien. Dog ikke helt konsekvent, ind imellem taler han mest til biskopperne, og andre steder især til de ledende mænd i menighederne -  fratres carissimi!

Caesarius.

Rogo vos, fratres carissimi, ut adtentius cogitemus quare christiani sumus, et crucem Christi in fronte portamus. Scire enim debemus quia non nobis sufficit quod nomen christianum accepimus, si opera christiana non fecerimus.

Caesarius, Biskop af Arles, til de troende i Gallien.

Jeg beder Jer, mine meget kære brødre, om at vi sammen spørger hinanden mere indtrængende, hvorfor vi er kristne og bærer Kristi kors foran os. Vi bør jo vide, at det er ikke nok at have modtaget kristennavnet, hvis vi ikke lever som kristne.

Omni die dominico ad ecclesiam convenite. Si enim infelices Judaei tanta devotione celebrant sabbatum, ut in eo nulla opera terrena exerceant, quanto magis Christiani in die dominico Soli Deo vacare et pro animae suae salute debent ad ecclesiam convenire? - Quando ad ecclesiam convenitis, pro peccatis vestris orate. Nolite rixas committere, nolite lites et scandala concitare. Qui ad ecclesiam veniens haec fecerit, ibi se litigando vulnerat ubi se orando sanare potuerat. 

Hver søndag bør I gå i kirke. Hvis de elendige Jøder fejrer deres sabbat med så stor hengivenhed, at de afholder sig fra alle verdslige gerninger på denne dag, hvor meget mere skulle så ikke de kristne på Herrens dag vie sig til Gud, og til Ham alene, og samles i kirken for deres sjæls frelses skyld? Og når I kommer til kirken, skal I bede for Jeres synder. Der må I ikke mundhugges og ikke skændes, og ikke give noget dårligt eksempel for andre. Den der gør det, bringer ondt over sig selv ved sit skænderi, netop der hvor han kunne have fået lægedom ved sine bønner.

In ecclesia stantes nolite verbosare, sed lectiones divinas patienter audite. Qui enim in ecclesia verbosare voluerit, et pro se et pro aliis malam redditurus est rationem, dum Verbum Dei nec ipse audit nec alias audire permittit. Decimas de fructiculis vestris ad ecclesiam reddite. Qui fuit superbus sit humilis, qui erat adulter sit castus. Qui solebat furtum facere vel res alienas invadere, etiam de propria substantia incipiat pauperibus erogare. Qui fuit invidus sit benignus, sit patiens qui fuerat iracundus. Qui fecit injuriam cito veniam petat. Cui injuria facta est cito dimittat. 

Når I er i kirken skal I ikke snakke, men I skal lytte til Skriftens Ord med opmærksomhed. Thi den der tillader sig at snakke i kirken skal stå til ansvar for de andre som for sig selv, fordi han ikke lyttede til Guds Ord og ej heller tillod andre at høre det. Og I skal give kirken tiende af jeres afgrøder. Den hovmodige skal være ydmyg, og horkarlen skal være kysk. Den der gerne vil stjæle og tilegne sig sin næstes ejendom skal grave dybt i sin egen formue og give de fattige almisse deraf. Den, der er skinsyg, skal være velvillig, og den vredagtige skal være tålmodig. Den, der har gjort uret, skal snarlig gøre det godt igen, og den, der har lidt uret, skal snarlig tilgive.

Quotiens aliqua infirmitas supervenerit, corpus et sanguinem Christi ille qui aegrotat accipiat. Oleum benedictum a presbyteris humiliter ac fideliter petat, et inde corpusculum suum ungueat, ut illud quod scriptum est impleatur in eo: "Infirmatur aliquis? Inducat presbyteros, et orent super eum, unguentes eum oleo, et oratio salvabit infirmum, et adlevabit eum Dominus; et si in peccatis sit, dimittituntur ei." (Jac. 5, 14). Videte, fratres, quia qui in infirmitate ad ecclesiam currit, et corporis sanitatem recipere et peccatorum indulgentiam merebitur obtinere.

Er nogen blevet syg, skal han modtage Kristi legeme og blod og bede præsterne - ydmygt og indtrængende - om indviet olie, for at de kan salve hans krop dermed, for at det ord skal opfyldes i ham: "Er nogen iblandt jer syg, så skal han kalde på de ældste i forsamlingen, og de skal bede for ham og salve ham med olie. Troens bøn skal frelse den syge, og Herren vil oprejse ham. Og hvis han har begået synder, vil de blive ham tilgivet." (Jakob 5:14) I ser, min brødre, at den syge, som iler for at komme i kirke, vil genvinde sit legemes sundhed og modtage tilgivelse for hans synder.

Cum ergo duplicia bona possimus in ecclesia invenire, quare per praecantatores, per fontes et arbores et diabolica fylacteria, per caraios aut aruspices et divinos vel sortilogos multiplicia sibi mala miseri homines conantur inferre? 

Eftersom vi altså kan få to slags goder i kirken, hvorfor prøver da de elendige at tilkalde tusind slags ulykker ved falsknere og bedragere, ved kilder og træer og djævelske amuletter, ved troldmænd og varselstydere og spåmænd og hekse?

Sicut iam supra diximus, filios et omnes familias vestras admonete semper, ut caste et iuste ac sobrie vivant; nec solum eos verbis sed etiam exemplis ad bona opera provocate. Ante omnia, ubicumque fueritis, sive in domo, sive in itinere, sive in convivio, sive in concessu, verba turpia et luxuriosa nolite ex ore proferre: sed magis vicinos et proximos vestros iugiter admonete, ut semper quod bonum est et honestum loqui studeant; ne forte detrahendo, male loquendo, et in sanctis festivitatibus choros ducendo, cantica luxuriosa et turpia proferendo, de lingua sua, unde deberent Deum laudare, inde sibi vulnera videantur infligere.

I skal - og det gentager jeg - I skal formane Jeres børn og  hele Jeres familie til at leve et liv i kyskhed, fromt og ærbart. I skal anspore dem til at gøre gode gerninger ved Jeres egne gerninger såvel som ved Jeres ord. Og husk især på, hvor I end er, hjemme eller på rejse, i venners lag eller i ensomhed, at I aldrig må tage usømmelige og uanstændige ord i jeres mund. Hellere må I formane Jeres naboer og Jeres næste til at betænke, hvad de siger, at det må være rigtigt og sømmeligt, for at ikke deres sprog, som skulle lovprise Gud, skal bringe ondt over dem, hvis de lyver og bagtaler. 

Isti enim infelices et miseri, qui ballationes et saltationes ante ipsas basilicas sanctorum exercere nec metuunt nec erubescunt, etsi christiani ad ecclesiam veniunt, pagani de ecclesia revertuntur, quia ista consuetudo ballandi de paganorum observatione remansit. 

Et jam videte qualis est ille christianus, qui ad ecclesiam venerat orare, et neglecta oratione sacrilegia paganorum non erubescit ex ore proferre. Considerate tamen, fratres, si justum est ut ex ore christiano, ubi corpus Christi ingreditur, luxuriosum canticum quasi venenum diaboli proferatur.

Thi de elendige og ulykkelige - de der danser uden frygt og uden  at rødme, lige over for de helliges kirker - om dem gælder det, at selv om de kommer til kirken som kristne, så vender de tilbage derfra som hedninge, thi den vane at danse er et levn fra den hedenske gudsdyrkelse.

I ser således allerede her, hvad den kristne er værd der, når han kommer til kirken for at bede, forsømmer bønnen og ikke tøver med at fremsige hedningernes gudsbespottelige påkaldelser. Spørg Jer selv, mine brødre, om det kan være rigtigt, at der af denne kristne mund, som Kristi legeme trænger ind i, udgår en liderlig vise, en slags djævelsk gift. 

Ante omnia, quidquid vultis vobis ab aliis fieri, hoc aliis facite. Quod vobis non vultis fieri, nulli alii feceritis. Quam rem si volueritis implere, ab omni peccato potestis vestras animas liberare, quia ei qui litteras non novit, istas duas sententias memoriter tenere, et cum Dei adjutorio operibus et potest et debet implere.

Og frem for alt, gør mod andre det, som I ønsker skal gøres imod jer, og gør ikke mod nogen hvad I ikke vil skal gøres mod jer. Når I lyder dette bud, kan I løse jeres sjæl fra al synd, thi selv den, der ikke kan læse, kan dog have disse to bud i tanke, og med Guds hjælp kan han og bør han adlyde dem i sit liv.

Et licet credam quod illa infelix consuetudo, quae de paganorum profana observatione remansit, jam vobis castigantibus de locis istis fuerit Deo inspirante sublata, tamen si adhuc agnoscitis aliquos illam sordidissimam turpitudinem de annicula vel cervulo exercere, ita durissime castigate, ut eos paeniteat rem sacrilegam commisisse. Et si quando luna obscuratur, adhuc aliquos clamare cognoscitis, et ipsos admonete, denuntiantes eis quod grave sibi peccatum faciunt, quando unam, quae Deo jubente certis temporibus obscuratur, clamoribus suis ac maleficiis sacrilego ausu se defensare posse confidunt.

Selv om jeg nok ved, at I under Guds formaning har kunnet rette disse onde sæder og fjerne dem fra disse steder, disse rester af hedningernes onde gudsdyrkelse, så vil jeg dog sige, at hvis I kender nogle som endnu besmitter sig med skændige lege og forklæder sig som gamle koner eller hjorte, så skal I straffe dem så strengt at de angrer deres gudsbespottelse. Og hvis I hører, at der er dem, der har bevaret vanen med at hyle op, når Månen er i aftagende, så skal I også formane dem og vise dem, at det er en stor synd, når de tror, at de kan hjælpe Månen, der formørkes til sine visse tider efter Guds vilje. 

Et si adhuc videtis aliquos aut ad fontes aut ad arbores vota reddere et, sicut jam dictum est, caraios etiam et divinos vel praecantatores inquirere, fylacteria etiam diabolica, characteres aut herbas vel sucinos sibi aut suis adpendere, durissime increpantes dicite quia quicumque fecerit hoc malum, perdit baptismi sacramentum. 

Og hvis I endnu ser nogle, der fremmumler bønner ved helligkilder eller hellige træer eller rådspørger troldmænd og spåmænd og hekse eller hænger amuletter om halsen, eller om deres slægtninges hals - djævelske amuletter med magiske tegn, eller urter eller rav, så skal I bebrejde dem med den yderste strenghed og fortælle dem, at de, der begår en sådan synd, mister kraften fra dåbens sakramente.

Et quia audivimus quod aliquos viros vel mulieres ita diabolus circumveniat, ut quinta feria nec viri opera faciant nec mulieres laneficiunt, coram Deo et angelis eius, contestamur quia quicumque hoc observare voluerunt, nisi per prolixam et duram paenitentiam tam grave sacrilegium emendaverint, ubi arsurus est diabolus, ibi et ipsi damnandi sunt. 

Vi har også hørt sige, at der er mænd og kvinder, der er så forblindede af djævelen, at mændene nægter at arbejde på den femte dag i ugen, og kvinderne vil ikke spinde på den dag. Og vi bekræfter over for Gud og alle hans engle, at alle der gør således skal til sin tid dømmes til at brændes der, hvor djævelen bliver brændt, hvis de ikke gør bod for denne alvorlige afgudsdyrkelse - og det med en lang og streng bodsgørelse.  

Isti enim infelices et miseri, qui in honore Iovis omnia feria opera non faciunt, non dubito quod ipsa opera die dominico facere nec erubescant nec metuant. Et ideo quoscumque tales esse cognoveritis durissime castigate; et si se emendare noluerint, nec ad conloquium nec ad convivium vestrum eos venire permittite:  si vero ad vos pertinent, etiam flagellis caedite, ut vel plagam corporis timeant, qui de animae suae salute non cogitant.

Thi disse elendige, disse ulykkelige, som til Jupiters ære afholder sig fra at arbejde på den femte dag, de udfører gerne de samme arbejder om søndagen, uden at skamme sig og uden at bekymre sig. I skal altså straffe meget hårdt alle dem, der lever sådan, efter hvad I ved; og hvis de ikke vil rette sig, skal I ikke tale med dem og ikke spise sammen med dem. Hvis de tilhører jer, bør I piske dem, for at de, der ikke tænker på deres sjæls frelse, i det mindste må frygte for pinefulde slag og mærker på deres krop.

Nos enim, fratres carissimi, cogitantes periculum nostrum paterna vos sollicitudine admonemus: Si nos libenter auditis, et nobis facitis gaudium, et vos feliciter pervenietis ad Regnum. Quos Ipse praestare dignetur, qui cum Patre et Spiritu Sancto vivit et regnat in saecula saeculorum. Amen. 

Vi andre, kære brødre, vi formaner Jer med en faders omsorgsfulde bekymring, vi der ved, hvilke farer, der også truer os. Hvis I vil høre os, vil I gøre os en stor glæde, og I vil komme lykkeligt og vel frem til Himmerige. Må Han, der lever og regerer med Faderen og den Helligånd i evighedernes evighed, give os denne gave, Amen!