Til afsnit 253: Eusebios af Kaisereia, biskop og kirkehistoriker, født ca. 260, død ca. 340. Skrev blandt meget andet et værk „Om den Evangeliske Forberedelse". De ord, Hemmingsen henviser til, findes i dette værks tredie bog, første kapitel, afsnit 2, mod slutningen: "De der ofrer til Hera (=Juno) fortærer ikke galden; de graver den ned ved siden af alteret for at vise at det ægteskabelige liv mellem mand og kvinde bør udelukke vrede og galde, og forblive uberørt af raseri og bitterhed".

- Hvor Niels Hemmingsen henviser til „Den Viise", er det til Jesu Siraks Søns Visdom, en af Det Gamle Testamentes apokryfe bøger. Citatet er fra denne bogs kapitel 25, vers l.

Til afsnit 254: Clemens af Alexandria, kristen forfatter, virksom omkring år 200. Citatet er fra hans værk „Paidagogos", tredie bog, kapitel 12.

Til afsnit 256: Sympathian (græsk); medfølelse; samklang, harmoni. Epieikeian (græsk): rimelighed, billighed; overbærenhed.

- Menander, græsk komedieforfatter, ca. 342-292 f.v.t.

Til afsnit 260: Apostelen Paulus taler om ægteskab mellem en kristen og en ikke-kristen i sit Første brev til korinthierne, kapitel 7, versene 12 til 16.

Til afsnit 261: Her citeres fra Pauli andet brev til korinthierne, kapitel 6, versene 14-16.

Til afsnit 262: At en kristen kvinde skal gifte sig med en kristen mand, hvis hun da vil giftes, det siges for enkernes vedkommende i Pauli første brev til korinthierne, kapitel 7, vers 39: "Men sover hendes mand hen, er hun fri, så hun kan gifte sig med hvem, hun vil, blot det sker i Herren.

- Henvisningen til Johannes gælder Johannes' andet brev (som kun indeholder et kapitel), vers 10: "Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, ham skal I ikke give husly og ikke byde velkommen".

Til afsnit 266: Synelheia, agnotes, genesis, tre græske ord. synelheia: samvær, fælles liv; (kan også betyde) kønslig samkvem. agnofes: renhed, kyskhed. genesis: fødsel.

Til afsnit 277: Citatet er fra Platons værk „Lovene", sjette bog, afsnit 776B (i udgaven fra "The Loeb Classical Library" på side 471).

Til afsnit 278: Pauli brev til efeseme, kapitel 6, vers 4: "Og I Fædre! I må ikke opirre Jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning".

Til afsnit 293: Ordene „Til fred har Gud kaldet, os" findes i Pauli første brev til korinthierne, kapitel 7, vers 15.

Til afsnit 312: Gregorius 9., pave fra 1227 til 1241.

Til afsnit 323: Matthæus Evangeliets kapitel 19, versene 3-9 indeholder det ordskifte mellem Jesus og nogle farisæere, som Niels Hemmingsen gengiver her.

Til afsnit 328: parektos (græsk), uden for. porneia, utugt. 

Til afsnit 330: Ambrosius, biskop af Milano, født ca. 339, død 397.

Til afsnit331: Disse „huske-vers" er udformet i daktyliske hexametre.Versemålet er bibeholdt i oversættelsen. Ernst Andersen citerer versene i sin bog „Træk af Juraens Udvikling", bind l, side 316. På siderne før og efter (siderne 301 til 317) gør Ernst Andersen rede for reglerne for ægteskabets gyldighed og ægteskabshindringer i "kanonisk ret" (Den katolske kirkes ret).

En grundig gennemgang af ægteskabshindringerne giver A. Esmein i sin „Le Mariage en Droit Canonique", bind 2, siderne 239 til 294.

Til afsnit 350: Der sigtes her til Jens Sinning, professor i theologi ved Københavns Universitet. Han blev tvunget til at lade sig skille fra den kvinde, han netop havde giftet sig med, fordi det viste sig, at hun var gravid med en anden mand. Jens Sinning døde ganske kort tid derefter. Ejendommeligt nok blev Niels Hemmingsen også gift samme år - og snart efter skilt. Begrundelsen for skilsmissen var den samme som i Sinnings tilfælde, nemlig hustruens usædelighed. Niels Hemmingsen blev siden gift endnu to gange.

Til afsnit 353: Om Johannes Khrysostomos: se kommentar til afsnit 47. 

Til afsnit 363: Pauli første brev til Timotheus, kapitel 5, vers 8.

Til afsnit 378: Kanonisteme opregner fire former for vildfarelse. Niels Hemmingsen gengiver her nøje vildfarelserne, som de opregnes af Peter Lombarderen (i 1100-tallet), i hans store værk "Libri Sententiarum Quattuor" (Fire bøger med „Sætninger"). Vildfarelserne opregnes i dette værks Fjerde Bog, distinctio 30, afsnit A.  De opregnes også af Gratianus i dennes decret, anden del, causa 29, quaestio 1  (i Friedbergs udgave af "Corpus Juris Canonici", bind l, spalte 1091). - Nærmere iøvrigt i A. Esmeins bog „Le Mariage en Droit Canonique", bind l, siderne 311 til 335.

Til afsnit 380: Femte Mosebog, kapitel 22, versene 20 og 21: "Men hvis beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes jomfrutegn ikke findes, skal man føre hende hen foran hendes faders husdør, og mændene i hendes by skal stene hende til døde".

Til afsnit 385: Codex Theodosianus er en lovbog, som Theodosios 2., kejser i det øst-romerske rige, gav i året 438. Den opsamler en række bestemmelser givet af romerske kejsere fra Constantinus l. til Theodosios selv. Nærmere om Codex Theodosianus i Ernst Andersen: „Træk af Juraens Udvikling" bind l, siderne 24 til 25.

Til afsnit 407: Martin Bucer, en tysk Reformator, levede fra 1491 til 1551.

Til afsnit 438: Fjerde Mosebog kapitel 30, versene 4-6: Hvad en ung kvinde lover angående afholdenhed, medens hun endnu er i sin faders varetægt, skal kun gælde, hvis han billiger det. Man bemærker den helt igennem patriarkalske holdning, der er lige så selvfølgelig i tiden før Kristi fødsel, som den er det for Niels Hemmingsen i det sekstende århundrede efter Kristi fødsel.

Til afsnit 440: Fjerde Mosebog, kapitel 30, vers 10: "En enke og en forstødt hustrus løfte, enhver forpligtelse til afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende".

Til afsnit 447:  ... en kvinde, der løgnagtigt påstår at hun er svanger, og som siden bedrager sin mand ved at skaffe et fremmed barn til veje og foregive, at hun selv har født det: Det synes utroligt at det skulle kunne ske. Men at det faktisk kan være sket fremgår af, at tilsvarende begivenheder har fundet sted i vor tid. Dagbladet „Politiken" bragte d. 28. juli 1987 følgende telegram fra United Press International: I flere måneder lod en 19-årig kvinde som om, hun var gravid - og snød endog sin mand - inden hun på den grusomst tænkelige måde skaffede sig et barn. Hun bortførte en 23-årig højgravid kvinde, som skulle være nedkommet 14 dage senere, myrdede hende, foretog på det varme lig et primitivt kejsersnit og tog fosteret ud. Hendes forbrydelse blev opdaget, da hun henvendte sig på et hospital og hævdede, at hun selv havde født barnet.

Slut