1 

liber Ezrae prophetae, filii Sarei, filii Azarei, filii Helchiae, filii Salame, filii Sadoch, filii Acitob,

En bog af profeten Ezra, søn af Seraja, søn af Azarja, søn af Hilkija, søn af Sjallum, søn af Zadok, søn af Ahitub, 

2

filii Achiae, filii Finees, filii Heli, filii Ameriae, filii Aziei, filii Marimoth, filii Arna, filii Oziae, filii Borith, filii Abissei, filii Finees, filii Eleazar,

søn af Achia, søn af Pinehas, søn af Eli, søn af Ameria, søn af Azarja, søn af Merajot, søn af Arna, søn af Uzzi, søn af Borith, søn af Abisjua, søn af Pinehas, søn af Eleazar, 

3

filii Aaron ex tribu Levi, qui fuit captivus in regione Medorum, in regno Artaxersis regis Persarum.

søn af Aron af Levi stamme, som var fange i medernes land, i Artaxerxes, perserkongens regeringstid. 

[Artaxerxes er navnet på en oldpersisk konge, der regerede fra 464 til 424 før Kristus. Den oldpersiske navneform Artakhschathra betyder "Den langhåndede". Han nævnes flere steder i Ezras Bog i Det Gamle Testamente, blandt andet i kapitel 6, vers 14, hvor israelitterne har fået ordre til at bygge et tempel: De byggede og fuldførte værket efter Israels Guds bud og efter Kyros' og Darius' og perserkongen Artaxerxes' befaling.]

4

et factum est verbum Domini ad me dicens:

Og Herrens ord kom til mig således:

5

vade adnuntia populo meo facinora ipsorum et filiis eorum iniquitates quas in me admiserunt, ut nuntient filiis filiorum suorum,

Gå og fortæl mit folk om deres ugerninger, og fortæl deres børn om det skændige, de har gjort imod mig, at de kan fortælle det til deres børnebørn.

6

quia peccata parentum illorum in illis creverunt; obliti enim me sacrificaverunt diis alienis.

Thi deres fædres synder er vokset i dem; de har glemt mig og har ofret til fremmede guder.

7

nonne ego eos eduxi de terra Aegypti de domo servitutis? ipsi autem inritaverunt me et consilia mea spreverunt.

Førte jeg Jer ikke ud af Egyptens land, ud af trældommens hus? Men de vakte min vrede og foragtede mine råd.

8

tu autem excute comam capitis tui et proice omnia mala super illos, quoniam non oboedierunt legi meae; populus autem indisciplinatus.

Men du skal rive hårene af dit hoved og kaste alt ondt ud over dem, thi de adlød ikke min lov, og folket tager ikke imod tugt.

9

usquequo eos sustinebo, quibus tanta beneficia contuli?

Hvor længe skal jeg holde dem ud, dem som jeg har vist så store velgerninger?

10

reges multos propter eos subverti, Pharaonem cum pueris suis et omnem exercitum eius percussi.

Mange konger har jeg tilintetgjort for deres skyld, jeg slog Farao og hans tjenere og hele hans hær.

11

omnes gentes a facie eorum perdidi et in oriente provinciarum duarum populos Tyri et Sidonis dissipavi et omnes adversarios eorum interfeci.

Jeg har nedstyrtet alle folkeslag, der stod dem imod, og i Østen splittede jeg to landes folk, Tyrus og Sidon, og dræbte alle deres fjender.

12

tu vero loquere ad eos dicens: haec dicit Dominus:

Tal til dem og sig: Så siger Herren:

13

nempe ego vos mare traieci et plateas vobis in invio munitas exhibui; ducem vobis dedi Moysen et Aaron sacerdotem.

Førte jeg Jer ikke over havet og viste Jer befæstede veje i det uvejsomme? Og jeg gav Jer Moses til fører, og Aron til præst.

14

lucem vobis per columnam ignis praestiti et magna mirabilia feci in vobis. vos autem mei obliti estis, dicit Dominus.

Lys gav jeg Jer ved ildsøjlen, og jeg gjorde store undere i Jer, men I har glemt mig, siger Herren.

15

haec dicit Dominus omnipotens: coturnix vobis in signo fuit, castra vobis ad tutelam dedi, et illic murmurastis.

Så siger Herren den Almægtige: En vagtel var Jer et tegn, en lejr gav jeg Jer til et værn, og der knurrede I.

16

et non triumphastis in nomine meo de perditione inimicorum vestrorum, sed adhuc nunc usque murmuratis.

I har ikke triumferet over Jeres fjenders undergang i mit navn, men I knurrer endnu, selv på denne dag.

17

ubi sunt beneficia quae praestiti vobis? nonne in deserto cum esuriretis et sitiretis proclamastis ad me

Hvor er de velgerninger som jeg har vist Jer? Skreg I ikke til mig, da I hungrede og tørstede i ørkenen?

18

dicentes: ut quid nos in desertum istud adduxisti interficere nos? melius nobis fuerat servire Agyptiis quam mori in deserto hoc.

Og de sagde: "Hvorfor har Du ført os ud i disse ørkener, kun for at lade os dø? Det havde været bedre for os at tjene i Egypten end at dø her!"

19

ego dolui gemitos vestros et dedi mannam vobis in escam, panem angelorum manducastis.

Da fik jeg medlidenhed med Jeres sukke, og jeg gav Jer manna at æde, englebrød har I ædt.

20

nonne cum sitiretis petram excidi, et fluxerunt aquae in satietatem? propter aestus folia arborum vos texi.

Og da I tørstede, kløvede jeg da ikke klippen, og vældede der ikke vand frem, nok til at stille Jeres tørst? og med træernes løv skærmede jeg Jer mod heden.

21

divisi vobis terras pingues, Chananeos et Ferezeos et Philistheos a facie vestra proieci. quid faciam vobis adhuc? dicit Dominus.

Et dejligt land har jeg delt imellem Jer; kana'anæerne, perizzitterne og filistrene har jeg udslettet for Jeres skyld. Hvad mere kan jeg gøre for Jer? siger Herren.

[Sml. 2. Mosebog kapitel 3, vers 17.]

22

haec dicit Dominus omnipotens: in deserto cum essetis in flumine amaro sitientes et blasphemantes nomen meum,

Dette siger Herren den Almægtige: Da I var i ørkenen ved den bitre flod, og I tørstede og forbandede mit navn,

[En anden håndskrift-overlevering skriver 'Amoritternes flod' ]

23

non ignem vobis pro blasphemiis dedi, sed mittens lignum in aqua dulce feci flumen.

da gav jeg Jer ikke ild for Jeres bespottelser, men jeg kastede træ i vandet og gjorde det sødt.

[Egentlig står der  'gjorde floden sød'.]

24

quid tibi faciam, Iacob? noluisti me obaudire, Iuda. transferam me ad alias gentes et dabo eis nomen meum, ut custodiant legitima mea.

Hvad skal jeg nu gøre med Dig, Jacob? Og Du, Juda, Du har ikke adlydt mig! Derfor vil jeg vende mig til andre folkeslag, og for dem vil jeg åbenbare mit navn, at de kan holde mine love.

25

quoniam me dereliquistis, et ego vos derelinquam; petentibus vobis a me misericordiam, non miserebor vestri.

Fordi I har forladt mig vil jeg nu også forlade Jer. Og når I beder mig om tilgivelse, så vil jeg ikke tilgive Jer.

26

quando invocabitis me, ego non exaudiam vos. maculastis enim manus vestras sanguine, et pedes vestri impigri sunt ad committenda homicidia.

Når I kalder på mig, vil jeg ikke høre Jer, thi jeres hænder har I besudlet med blod, og med Jeres fødder gør I onde gerninger.

27

non quasi me dereliquistis, sed vos ipsos, dicit Dominus.

Selv om det i virkeligheden ikke er mig, I har forladt, men I har forladt Jer selv, siger Herren.

28

haec dicit Dominus omnipotens: nonne ego vos rogavi ut pater filios et ut mater filias et nutrix parvulos suos.

Så siger Herren den Almægtige: Bad jeg ikke Jer, som en fader sine sønner, og som en moder sine døtre, og som ammen sine små,

29

ut essetis mihi in populo et ego vobis in Deum, et vos mihi in filios et ego vobis in patrem?

at I skulle være mit folk, og jeg Jeres Gud, og I mine sønner, og jeg Jeres Fader.

30

ita vos collegi ut gallina filios suos sub alas suas. modo autem quid faciam vobis? proiciam vos a facie mea.

Således samlede jeg Jer, som en høne sine små under sine vinger. Men hvad skal jeg nu gøre med Jer? Jeg vil kaste Jer bort fra mit åsyn!

31

oblationes mihi cum obtuleritis, avertam faciem meam a vobis; dies enim festos vestros et neomenias et circumcisiones carnis repudiavi.

Når I bringer mig ofre, vil jeg vende mit ansigt bort fra Jer, thi jeres festdage og nymåner og omskærelser har jeg vraget.

32

ego misi pueros meos prophetas ad vos, quos acceptos interfecistis et laniastis corpora illorum, quorum sanguinem exquiram, dicit Dominus.

Jeg sendte mine tjenere profeterne til Jer; I tog imod dem og dræbte dem og flænsede deres lig! Deres blod vil jeg kræve af Jer, siger Herren.

33

haec dicit Dominus omnipotens: domus vestra deserta est, proiciam vos sicut ventus stipulam.

Så siger Herren den Almægtige: Jeres hus er forladt. Jeg vil kaste Jer bort, som vinden kaster avnerne bort.

34

et filii procreationem non facient, quoniam mandatum meum vobiscum neglexerunt et quod malum est coram me fecerunt.

Og børnene skal ikke få afkom, thi de har ringeagtet mit bud, og de har gjort,  hvad der er ondt for mig.

35

tradam domus vestras populo venienti. qui me non audientes credunt; quibus signa non ostendi, facient quae praecepi.

Jeg vil give Jeres huse til det kommende folk, som tror på mig uden at have hørt, dem, som jeg ikke har vist tegn, men som vil gøre, som jeg byder.

36

prophetas non viderunt et memorabuntur antiquitatum eorum.

Profeterne har de ikke set, men de vil ihukommme deres gamle lære.

37

testor populi venientis gratiam, cuius parvuli exultant cum laetitia, me non videntes oculis carnalibus, sed spiritu credent quae dixi.

Jeg vidner om det kommende folks nåde. Deres små skal juble af fryd, de ser mig ikke med deres kødelige øjne, men i ånden tror de, hvad jeg har sagt.

38

et nunc, pater, aspice cum gloria et vide populum venientem ab oriente.

Og nu, Fader, se hertil i herlighed, se folket der kommer fra Østen.

39

quibus dabo ducatum Abraham, Isaac et Iacob et Osee et Amos et Michae et Iohelis et Abdiae et Ionae

Dem vil jeg give herredømmet, tillige med Abraham, Isaak og Jakob, Hoseas og Amos, Michael og Joel, Obadias og Jonas,

40

et Naum et Abacuc, Sofoniae. Aggei, Zacchariae et Malachiae, qui et angelus Domini vocatus est.

og Nahum og Habakuk, Sofonias, Haggaj, Zakarias og Malakias, som også kaldes Herrens Engel. 

1

haec dicit Dominus: ego eduxi populum istum de servitute, quibus mandata dedi per pueros meos prophetas, quos audire noluerunt, sed irrita fecerunt mea consilia.

Så siger Herren: Jeg førte det folk ud af trældom, dem som jeg gav mine bud ved mine tjenere profeterne. Men dem ville de ikke høre, og de gjorde mine råd til intet.

2

mater quae eos generavit dicit illis: ite, filii, quia ego vidua sum et derelicta.

Moderen, som fødte dem, siger til dem: Gå, børn, thi jeg er enke og forladt.

3

educavi vos cum laetitia et amisi vos cum luctu et tristitia, quoniam peccastis coram Domino Deo et quod malum est coram me fecistis. 

Jeg opdrog Jer med glæde og mistede Jer med kummer og sorg, thi I har syndet for Herren Jeres Gud, og har gjort, hvad der er ondt mod Ham.

4

modo autem quid faciam vobis? ego enim vidua sum et derelicta. ite, filii, et petite a Domino misericordiam.

Hvad skal jeg nu gøre for Jer? Jeg er enke og forladt. Gå, børn, og bed Gud om barmhjertighed!

5

ego autem te, pater, testem invoco super matrem filiorum, quia noluerunt testamentum meum servare,

Men jeg kalder Dig, Fader, til vidne, sammen med børnenes moder, at de ikke ville holde min pagt.

6

ut des eis confusionem et matrem eorum in direptionem, ne generatio eorum fiat.

Vil Du beskæmme dem og give deres moder til udplyndring, og må de ikke få afkom.

7

dispergantur in gentes, nomina eorum deleantur a terra, quoniam spreverunt testamentum meum.

Lad deres navne spredes ud blandt folkene, lad dem blive udslettet fra jorden, thi de har foragtet min pagt.

8

vae tibi, Assur, qui abscondis iniquos penes te. gens mala, memorare quid fecerim Sodomae et Gomorrae,

Ve Dig, Assur, som skjuler synderne hos Dig! De onde folk kom i hu, hvad jeg gjorde mod Sodoma og Gomorra,

9

quorum terra iacet in piceis glebis et aggeribus cinerum. sic dabo eos qui me non audierunt, dicit Dominus omnipotens.

hvis jord ligger i begklumper og askehøje - således vil jeg gøre mod dem der ikke hører mig, siger Herren den Almægtige.

10

haec dicit Dominus ad Ezram: adnuntia populo meo, quoniam dabo eis regnum Hierusalem, quod daturus eram Israhel.

Så siger Herren til Ezra: Forkynd for mit folk, at jeg vil give dem Jerusalems rige, som jeg før ville give Israel.

11

et sumam mihi gloriam illorum et dabo eis tabernacula aeterna, quae praeparaveram illis.

Og jeg vil tage Israels herlighed tilbage og give hine de evige boliger, som jeg havde beredt for disse.

12

lignum vitae erit illis in odore unguenti, et non laborabunt neque fatigabuntur.

Livets træ skal være for dem som duftende salve, og de skal ikke lide møje eller trættes.

13

ite et accipietis, rogate vobis dies paucos ut minorentur; iam paratum est vobis regnum, vigilate.

Gå, og I skal modtage. Bed om at Jeres dage må være få, og at de må blive færre. Nu er Riget rede for Jer - våg!

14

testare, caelum et terram, omisi enim malum et creavi bonum, quia vivo ego, dicit Dominus.

Tag himlen og jorden til vidne på, at jeg har undladt det onde og skabt det gode, thi jeg lever, siger Herren.

15

mater, conplectere filios tuos, educa illos cum laetitia sicut columba, confirma pedes eorum, quoniam te elegi, dicit Dominus.

Moder, omfavn Dine sønner, opdrag dem med glæde som duen, styrk deres fødder, thi jeg har udvalgt Dig, siger Herren.

16

et resuscitabo mortuos de locis suis et de monumentis educam illos, quoniam cognovi nomen meum in illis.

Og jeg vil opvække de døde fra deres steder og føre dem ud fra gravene, thi jeg har kendt mit navn iblandt dem.

17

noli timere, mater filiorum, quoniam te elegi, dicit Dominus.

Frygt ikke, Du sønnernes moder, thi jeg har udvalgt Dig, siger Herren.

18

mittam tibi adiutorium pueros meos Esaiam et Hieremiam, ad quorum consilium sanctificavi et paravi tibi arbores duodecim gravatas variis fructibus

Til hjælp vil jeg sende Dig mine tjenere Esajas og Jeremias. Som de profeterede, har jeg helliggjort og beredt for Dig tolv træer, som bærer forskellige frugter,

19

et totidem fontes fluentes lac et mel et montes inmensos septem habentes rosam et lilium, in quibus gaudio replebo filios tuos.

og lige så mange kilder der flyder med mælk og honning, og syv vældige bjerge med roser og liljer, på hvilke jeg vil fylde Dine sønner med fryd.

20

viduam iustifica, pupillo iudica, egenti da, orfanum tuere, nudum vesti,

Skaf enken hendes ret, lad myndlingen nyde retfærdighed, giv den trængende, værn om den forældreløse, klæd den nøgne,

21

confractum et debilem cura, claudum inridere noli, tutare mancum, et caecum ad visionem claritatis meae admitte,

hav omsorg for den kvæstede og den svage, lad ingen le ad den halte, hold Din hånd over krøblingen, og giv den blinde adgang til at se mit lys.

22

senem et iuvenem intra muros tuos serva,

Hjælp den gamle og den unge inden for Dine mure,

23

mortuos ubi inveneris signans commenda sepulchro, et dabo tibi primam sessionem in resurrectione mea.

hvor Du finder døde, så gør tegnet over dem og overgiv dem til graven, og jeg vil give Dig det første sæde i min genopstandelse.

24

pausa et quiesce, populus meus, quia veniet requies tua.

gør holdt og vær rolig, mit folk, thi Din hvile skal komme.

25

nutrix bona, nutri filios tuos, confirma pedes eorum.

Gode amme, hav omsorg for Dine børn og styrk deres fødder.

26

servos quos tibi dedi, nemo ex eis interiet, ego enim eos requiram de numero tuo.

De slaver, som jeg gav Dig, lad ingen af dem gå til grunde, thi jeg vil kræve dem ud af Dit tal.

27

noli satagere, cum venerit enim dies pressurae et angustiae, alii plorabunt et tristes erunt, tu autem hilaris et copiosa eris.

Vær ikke bekymret, thi når nødens og trængselens dag kommmer, skal andre græde og være bedrøvede, men Du skal blive glad og rig.

28

zelabunt gentes et nihil adversum te poterunt, dicit Dominus.

Folkene vil ophidses, men de skal ikke kunne gøre Dig noget ondt, siger Herren.

29

manus meae tegent te, ne filii tui gehennam videant.

Mine hænder vil dække Dig, for at Dine børn ikke skal se helvede.

30

iucundare, mater, cum filiis tuis, quia ego te eripiam, dicit Dominus.

Glæd Dig, Moder, med Dine børn, thi jeg vil udrive Dig af trængslerne, siger Herren.

31

filios tuos dormientes memorare, quoniam ego eos educam de latibulis terrae et misericordiam cum illis faciam, quoniam misericors sum, dicit Dominus omnipotens.

Kom Dine sovende børn i hu, thi jeg vil drage dem frem fra deres skjul i jorden og være dem nådig, thi jeg er barmhjertig, siger Herren den Almægtige.

32

amplectere natos tuos usque dum venio et praedica illis misericordiam, quoniam exuberant fontes mei et gratia mea non deficiet. 

Omfavn Dine børn indtil jeg kommer, og forkynd dem nåden, thi mine kilder strømmer over, og min nåde skal ikke svigte.

33

ego Ezra accepi praeceptum a Domino in monte Horeb, ut irem ad Israhel. ad quos cum venirem, reprobaverunt me et respuerunt mandatum Domini.

Jeg Ezra fik et bud fra Herren på Horebs bjerg om at gå til israel. Men da jeg kom til dem, rettede de bebrejdelser mod mig og foragtede Herrens bud.

34

ideoque vobis dico, gentes quae auditis et intellegitis: expectate pastorem vestrum, requiem aeternitatis dabit vobis, quoniam in proximo est ille, qui in finem saeculi adveniet.

Og derfor siger jeg Jer, I folkeslag, som hører og forstår: Vent Jeres hyrde, han vil give Jer evighedens hvile, thi han er nær, han der skal komme ved verdens ende.

35

parati estote ad praemia regni, quia lux perpetua lucebit vobis per aeternitatem temporis.

Vær rede til at modtage rigets belønninger, thi det evige lys skal lyse for Jer i tidernes evighed.

36

fugite umbram saeculi huius, accipite iucunditatem gloriae vestrae. ego testor palam salvatorem meum.

Undfly denne verdens skygge, modtag Jeres herligheds fryd. Jeg vidner åbent om min Frelser.

37

commendatum Domini accipite et iucundamini gratias agentes ei qui vos ad caelestia regna vocavit.

Modtag en gave fra Herren og fryd Jer, idet I takker ham, som kaldte Jer til de himmelske riger.

38

surgite et state et videte numerum signatorum in convivio Domini.

Rejs Jer, stå op og se tallet på de beseglede ved Herrens gæstebud.

39

qui se de umbra saeculi transtulerunt, splendidas tunicas a Domino acceperunt.

Det er dem, som har flyttet sig fra verdens skygge, de har modtaget skinnende klæder af Herren.

40

recipe, Sion, numerum tuum et conclude candidatos tuos, qui legem Domini conpleverunt.

Modtag, Sion, Dit antal, og slut kredsen af Dine hvidklædte, som har opfyldt Herrens love.

41

filiorum tuorum, quos optabas, plenus est numerus; roga imperium Domini, ut sanctificetur populus tuus, qui vocatus est ab initio.

De sønner Du ønskede Dig, deres tal er fuldt. Bed Herrens vælde at Dit folk må blive helliget, det som er kaldet fra begyndelsen.

42

ego Ezra vidi in monte Sion turbam magnam, quam numerare non potui, et omnes canticis conlaudabant Dominum.

Jeg, Ezra, så på Sions bjerg en stor skare, som jeg ikke kunne tælles, og alle lovpriste Herren med hymner.

43

et in medio eorum erat iuvenis statura celsus, eminentior omnibus illis, et singulis eorum capitibus inponebat coronas, et magis exaltabatur; ego autem miraculo tenebar.

Og i deres midte var en yngling, høj af vækst, han ragede op over dem alle, og på de enkeltes hoveder satte han kroner, medens han selv blev ophøjet endnu mere. Men jeg var slået af forundring.

44

tunc interrogavi angelum et dixi: qui sunt hii, domine?

Så spurgte jeg engelen og sagde, Hvem er de, Herre?

45

qui respondens dixit mihi: hii sunt qui mortalem tunicam deposuerunt et inmortalem sumpserunt et confessi sunt nomen Dei; modo coronantur et accipiunt palmas.

Han svarede mig og sagde og sagde, Det er dem der har aflagt den dødelige dragt og har taget den udødelige og har bekendt Guds navn. Nu krones de og modtager palmer.

46

et dixi ad angelum: ille iuvenis quis est, qui eis coronas inponit et palmas in manus tradit?

Og jeg sagde til engelen: Den yngling, der kroner dem og giver dem palmer i hænderne - hvem er han? 

47

qui respondens dixit mihi: ipse est Filius Dei, quem in saeculo confessi sunt. ego autem magnificare eos coepi, qui fortiter pro nomine Domini steterunt.

Og han svarede mig og sagde: Det er Guds Søn, som de har bekendt for verden.
Men jeg begyndte at lovprise dem, der stod fast for Herrens navn.

48

tunc dixit mihi angelus: vade et adnuntia populo meo, qualia et quanta mirabilia Domini Dei vidisti.

Så sagde engelen til mig: Gå, forkynd for mit folk hvilke og hvor store undergerninger fra Herren Gud, Du har set!